Velkommen til Grand Hjemmebio!

Grand Teatret udvider paletten og tilbyder nu også ’udbringning’ af film til din egen skærm.

På Grand Hjemmebio kan du fange nogle af de gode titler, du ikke nåede at se i biografen. Eller gense de bedste. Udbuddet er – som i biografen – nøje udvalgt efter, hvad vi synes, er det absolut bedste på filmfronten.

Vi tilbyder adgang til et filmkatalog med vokseværk. Vi vil løbende føje nye og spændende film til siden – med ambitionen om at blive dit foretrukne tilflugtssted, når du skal belønne dig selv med en filmoplevelse ud over det sædvanlige.

Der er flydt meget vand i åen siden Grand Teatret åbnede anden juledag 1913. Med over 100 års erfaring med kvalitetsfilm mener vi at ligge inde med nok viden og filmkærlighed til også at favne filmkigningen derhjemme.

Så derfor: Stort velkommen til Grand Hjemmebio! Du kan (helt gratis) oprette dig som bruger her.

Kim Foss, Direktør
 
 

Svar på vores nytårsquiz fra Weekendavisen

Spørgsmål 1
Hvad hedder Guldpalmevinderen Jacques Audiards første engelsksprogede film, som fik dansk premiere i 2019?

Svar
The Sisters Brothers

Spørgsmål 2
Hvilken film med Viggo Mortensen i hovedrollen vandt en Oscar for bedste film i 2019?

Svar
Green Book

Spørgsmål 3
Han vandt en sølvbjørn ved festivalen i Berlin i 2019, for filmen Gud være lovet. Han har også stået bag film som Frantz, Dobbelt Begær og Min Nye Veninde. Hvad hedder den franske auteur vi snakker om?

Svar
François Ozon